STIHL KombiSystem – Kombimaskiner og KombiVærktøjer

STIHL KombiSystem består af en KombiMotor, som kan bruges med forskellige KombiVærktøjer til blandt andet hækkeklipning, trimning, kantning, beskæring, blæsning, fejning og kultivering af jord.

Redskaberne skiftes hurtigt uden brug af værktøj, så den samme motor kan bruges til flere opgaver gennem året. Du kan vælge mellem batteridrevne og benzindrevne KombiMotorer afhængigt af arbejdsopgaver og hvor ofte maskinen skal bruges.

Her finder du både STIHL KombiMotorer, KombiVærktøjer og tilbehør til systemet. Længere nede på siden kan du se forskellen på motorerne og få hjælp til at vælge den rigtige løsning.

Viser 20 resultater

Værd at vide om STIHL KombiSystem

STIHL KombiSystem er bygget op omkring en motorenhed og udskiftelige KombiVærktøjer. Det betyder, at du ikke behøver en komplet maskine til hver opgave, men kan skifte redskab efter behov.

Udvalget omfatter blandt andet trimmere, hækkeklippere, stangsave, kantskærere, blæsere, koste, fejevalser og kultivatorer. De enkelte redskaber har forskellige krav til motoren, så kompatibiliteten bør altid kontrolleres på den enkelte KombiMotor eller KombiVærktøj.

Til HT-KM stangsav og udvalgte HL-KM hækkeklippere findes skaftforlængere, hvis der er behov for ekstra rækkevidde. STIHL har blandt andet 50 cm og 1 meter forlængere til systemet.

sammensætning af Stihl kombiredskaber

Hvilken Stihl kombimaskine skal du vælge?

  • KMA 80 R: Batterimodel i AK-systemet til private og lettere, regelmæssige opgaver.
  • KMA 120 R: AP-model til almindelige og mere krævende haveopgaver.
  • KMA 135 R: Kraftigere AP-model til hyppig brug og tungere arbejde.
  • KMA 200 R: Den kraftigste batterimodel i udvalget til krævende og professionelt arbejde.
  • KM 131 R: Benzindrevet KombiMotor til krævende arbejde og længere arbejdsperioder.

Batterier til STIHL kombimaskiner

De batteridrevne KombiMotorer anvender enten STIHL AK-systemet eller AP/ALLPRO-systemet afhængigt af modellen. KMA 80 R bruger AK-systemet, mens de kraftigere KombiMotorer anvender AP/ALLPRO.

På de enkelte maskiner finder du anbefalede batterier og driftstider. Skal du sammenligne batterier, kapacitet og ladere, kan du se vores STIHL batterier og ladere.

Komfort og ergonomi i praksis

Flere af de batteridrevne kombimaskiner kan bruges sammen med både bæreseler og batteriseler. Ved at anvende batteribælte og dummy-batteri kan vægten flyttes væk fra selve maskinen og ind på kroppen. Det giver bedre balance og er en klar fordel, hvis man arbejder i længere tid ad gangen.

Har du brug for hjælp?

Er du i tvivl om, hvilken kombimaskine, batteritype eller hvilke redskaber der passer bedst til dit behov, hjælper vi gerne. Hos os har du også mulighed for at se og afprøve maskinerne, så du kan mærke forskel på vægt, balance og funktion, før du træffer dit valg.

2 års reklamationsret |
EU-meddelelse om retlig garanti