Stihl FS-KM Trimmer
STIHL FS-KM er et trimmerværktøj til STIHL KombiSystem til klipning af græs og ukrudt langs hække, hegn, stier, kanter og andre steder, hvor plæneklipperen ikke kommer til.
Den har lige skaft og leveres med AutoCut C 26-2 trimmerhoved med 2,4 mm trimmertråd. Tråden efterjusteres ved at trykke trimmerhovedet mod jorden under arbejdet.
Til græs og kraftigere bevoksning
Det lige skaft giver en direkte føring af skæreværktøjet og gør redskabet velegnet både til almindelig kanttrimning og til områder med højere græs og ukrudt.
Der kan også monteres STIHL metalklinger, eksempelvis 2-tands græsklinge og 3-tandsklinge til kraftigere græs og bevoksning. Til montering af klinge kræves et separat fastgørelsessæt, som købes som tilbehør.
Se også STIHL KombiSystem og KombiVærktøjer.












