Plæneklipper

Vi har altid et stort udvalg af plæneklipper på lager og i udstillingen, hvor du kan prøve maskinerne. Vi har hvert år enkelte håndplukkede modeller på tilbud, til yderst fordelagtige priser.
Vi sørger altid for at maskinerne er klargjorte, inden de kommer ud til kunden for at sikre en optimal oplevelse når maskinen tages i brug.
Vores hovedmærker indenfor plæneklippere har vi valgt at holde i Stiga, Stihl og Texas.

Viser alle 10 resultater

ET VALG AF MULIGHEDER

Når man kigger overordnet på plæneklippere bliver man konfronteret med et væld af muligheder i alskens afskygninger, både i kendte og ukendte mærker, hvilket oftest øger forvirringen i jagten på den rigtige plæneklipper.

Dette kan til dels skyldes at selv indenfor kvalitetsmærker har der været behov for at have et stort udvalg, for at tilgodese brugernes behov.

Det vigtigste er at definere hvordan man klipper eller rettere klippetyper.:

MULTICLIP / BIOCLIP

Bioklip, Biocut. Et klippesystem med mange navne hvor betegnelsen i bund og grund har været for at fastholde et patent i hvert mærke, men hovedsagen er det samme, nemlig at findele græsset så det hjælper med at gøde og at man slipper for at samle græs op.

Det bør bemærkes at for at dette fungerer optimalt, må græsset ikke være så langt at plæneklipperen kvæles i græsset, derfor må det forventes at græsset klippes hyppigere oftest vil en gang om ugen være tilstrækkelig i vækstsæsonnen.

MED OPSAMLER

En plæneklipper med opsamler, er specielt designet i klippeskjoldet og kniven for at hjælpe udledningen af det afklippede græs. Plænen holdes ren og er derfor velegnet til børn og husdyr.
Det kan dog være nødvendigt at gøde græsset ind over sæsonen og, opsamlingen fungerer kun optimalt når græsset ikke er så vådt eller så langt – at tragten tilstoppes.

SIDEUDKAST

Græsslåmaskiner med sideudkast er ideelle til plæner hvor græsset ikke bliver slået så tit og hvor græsaffaldet ikke er til gene. Her kan man med god ro i maven vælge en billig / billigere plæneklipper og oftest vil maskinerne med sideudkast være meget prisorienteret da det er simple opbygget plæneklippere, uden de store krav.

3 I EN / 4 I EN

Denne type plæneklipper er næsten altid det første man støder på. Mange klippefunktioner samlet i én maskine. Bioklip, opsamling, sideudkast og bagudkast.
Generelt kan siges at bioclip-funktionen aldrig er af samme kvalitet som på en plæneklipper kun med bioclip. For græs-opsamlingen støvsuger den ikke plænen nær så fint og oftest kan den kun fylde opsamlerkurven halvt op før den spilder græs hvor der lige er klippet. Dette gør sig specielt gældende i en billig plæneklipper hvor den er sammensat af billige (rest)komponenter.
Til trods for dette kan denne type maskine med rette anvendes ved et mere specifikt behov, nemlig hvor man har behov for at skifte klippetype udfra årstiden, eller har forskellige typer plæner.

ØVRIGT UDSTYR

Derefter bør man vurdere om der er behov for selvtræk, dog er de mange modeller idag produceret med træk på hjulene, som standard tilbehør.
Samt om der er behov for elstart og hvis der skal køres længere tid med plæneklipperen kan type af bøjlegreb være afgørende for komforten, samt hvilket motorfabrikat maskinen er monteret med.

Viser alle 10 resultater